Indkørte Præmier: 5.778.350,-

 

 






















 







Artikler   Alle Nyheder   Link   Staldktas på facebbok

Waterways til start på Nykøbing Falster Travbane
28-04-2017


Det var tidligere på tale at starte Waterways i finalen af Primören på Jägersro den 3/5, men vi har vurderet, at det vil være for hårdt for ham at rende bagefter, og det er helst ikke det, han skal lære. I stedet har vi valgt et løb på hjemmebanen i Nykøbing Falster samme dag, hvor han starter i 4. løb med spor 1 over 2140 meter snorestart. Træner Henrik Thomsen sidder i sulkyen. Han bør være med fremme i et løb som dette, hvis han kan køre et jævnt 19-tempo hele vejen, for så skal dem fra 20 meter løbe 18,2, og det tror jeg ikke, de kan. Vi får se. Waterways tager i hvert fald starterne godt og går frem fra start til start. Om alt går vel har vi kig på et 3-års løb til lunchtrav i Halmstad den 15. maj som det næste.

Formand
Erik B. Larsen








Forty Nine Steps status
27-04-2017



Her den 26.04.17 har jeg været i stalden.
FNS gik et rigtig godt arbejde i går tirsdag det hurtigste hun endnu er blevet bedt om, og det var meget tilfredstillende.
FNS har smidt hvalpefedtet og ligner mere og mere en væddeløber.
Team Olsen bygger videre på træningen og vi ser frem til første start. Bent O. vil være på udkig efter et løb hvor FNS kan få en god oplevelse - vi skal jo også lige huske at det bliver FNSs første løb i en moden alder 4 år.
Kst. Formand
Karsten Grønborg








Blackbird til start på Charlottenlund Travbane
26-04-2017

Blackbird starter i 8. løb med startspor 8 over distancen 2000 meterautostart. I sulkyen Ken Ecce.

Program tips.:

Thomas Rebsdorf 3-14-årige højst 37.000 kr. 2000 m. Autostart. Præmier: 10.000-5.000-2.500-1.500-1.000
8 Blackbird – 4 Tarzan S – 3 Allstar Simoni // Outs: 5 Mago Doc
Ken Ecces 8 Blackbird har indledt karrieren på rigtig fin vis og hendes seneste nederlag til Outlook er vi villige til at tilgive hende for hun gik en rigtig fin tid og Outlook var bare forrygende ved den lejlighed. Hun får vindertippet på trods af det iskolde spor, men der er andre gode heste imod. Først og fremmest vedl 5 Mago Doc, der har farten, men også er lidt usikker på benene, men også 4 Tarzan S, der vandt første gang Kasper K. sad bag i seneste start og gik godt ved den lejlighed. 3 Allstar Simoni kommer i sæsondebut, men viste rimelig kapacitet i de sidste starter i fjor og kan være den næste sammen med 6 Bo W, der har været betroet længe, men som først senest fik fuld uddeling for anstrengelserne.








Dødsfald
24-04-2017

Dødsfald
Vi har modtaget den triste besked at Sigurdur Olafsson efter længere tids sygdom er gået bort i påsken.
Bisættelsen foregår i Hedegårds Kirken fredag den 28. april kl. 11. Kirken ligger i Ballerup.

Æret være Sigurdur Olafssons minde.

Forretningsfører
Bent Rejkjær








Miss Phone Girl flot nr. 4
23-04-2017



Så blev galop sæsonen 2017 skudt igang for Stald KTAS....
Miss Phone Girl startede i 6. løb - 1200 m. sprinthandicap på Klampenborg (6 deltagere) og MPG så glimrende ud på dagen og er tydeligvis kommet godt gennem vinterferien.
Som så mange gange tidligere var MPG lynhurtig ude af start boksen og satte et godt tempo i front - MPG kæmpede bravt men måtte desværre på de sidste meter se 3 konkurrenter gå forbi.....men det var meget tæt.
MPG fik en MEGET positiv debut......måske manglede hun et løb i kroppen, var banen for blød - ja spørgsmål er der nok af ????????. Men en positiv oplevelse var det for de mange fremmødte medlemmer at se MPG i et tæt og spændende opløb.
Præmie 3.750 kr.
Vi glæder os til at se hende igen på turfen.....

Referent
Karsten Grønborg